Loading...
X

Brønshøj – en oase i storbyen

Da jeg i efteråret 2011, begyndte at lede efter lejlighed i København, var mine krav at det skulle være i København K, V, Ø, S, Frederiksberg eller Valby. Så da jeg fik en lejlighed tilbudt i Brønshøj var jeg lidt skeptisk. Men jeg faldt for lejligheden, og flyttede ind marts i år.

Jeg har nu boet her tre måneder, og er blevet rigtig glad for området.
Brønshøj er som et lille bysamfund i stor byen, men hvor der stadig er alt du har brug for.

Udover de mange almindelig dagligvarer butikker er her bl.a. Døgn Netto, med åbent fra 8-24 alle ugens dage. Så selvom her ikke er nogen 7-eleven, kan du næsten røget rundt handle, hvis du lige mangler noget.

Ved Brønshøj Torv ligger Staalvand, en cafe med god brunch og gode burgere, samt Manolo isbar der næsten kan sammenlignes med Paradis. På torvet finder du også byens øvelokale, placeret i en underjordisk bunker, så musikken ikke forstyrer.

Med bus linierne 2A og 5A der kører hver 5-8 minut, er det ingen sag at komme rundt, og kun 20 minutter til Rådhuspladsen. Med linie 350S kan du hurtigst komme fra Ballerup til Dragør via Brønshøj.

Jeg har i første omgang lejet min lejlighed for to år – og jeg kan sagtens finde på at blive i Brønshøj.